Overgreb - Samværspolitik
En samværspolitik er nedskrevne regler for hvordan omgangstonen bør være i foreningen.
Her på siden er der en række spørgsmål, der kan bruges til at udforme politikken, og nederst er et eksempel på en samværspolitik.
Spørgsmål:
Kort før en kamp ringer en af de 16–17 årige piger fra dit hold og melder afbud til dig, som er holdleder. Hun lyder utryg og ked af det, og du tror ikke rigtig på hendes forklaring om pludselig sygdom.
Efter kampen kan du forstå på pigernes snak, at pigen, der meldte afbud, har været kæreste med holdets 22-årige træner, og at han netop har slået op med hende. Det var derfor, hun meldte afbud. Pigerne fortæller dig, at træneren faktisk har været kæreste med flere af dem.
- Hvordan forholder du dig til træneren?
- Hvor går grænsen mellem private kæresteforhold og udnyttelse af sin position som træner?
- Skal resten af klubben involveres i problemstillingen? (skolelærerparagraffen)
Du er holdleder for klubbens 14-15 årige basketballspillere. De spiller på et højt plan og klarer sig godt. De har en ung og dygtig træner, der også fokuserer meget på, at holdet fungerer socialt. Han er bl.a. ofte sammen med spillerne efter træningen og snakker, hygger og ”tumler” med pigerne.
Alt sammen meget uskyldigt – men på den anden side synes du, at han opfører sig for påtrængende og lidt for påtaget.
- Vil du gøre noget?
- Giver du træneren en hentydning i håb om, at han ændrer opførsel?
- Hvor går grænsen mellem fysisk overgreb og ”at tumle”?
I foreningen er det altid forældrene, der forestår transport for børneholdene til udekampe/opvisninger. På et hold kører Peters far altid – ungerne flokkes om at køre med hans Mercedes – den kan køre stærkt, og Peters far kører stærkt, og så holder man altid pause og får is med Peters far.
Træneren, der er 17 år, synes det er forkert.
- Hvad skal træneren gøre?
- Tænker forældre på deres ansvar/rolle og evt. ry, når de kører med andres børn?
- Hvad synes du, er fornuftigt at lave retningslinier om, når det gælder forældre og transport?
Der kan meget let opstå rygter af den ene eller den anden art om en træner eller en udøver. – Det kunne være grimme rygter som f.eks.: misbrug, pædofili o.l.
- Hvad vil du gøre, hvis du hører om noget, der bekymrer dig?
- Hvad vil du gøre, hvis du bliver vidne til noget?
- Er rygter altid sande?
- Hvem vil du henvende dig til?
Mange forældre har en positiv bekymring for deres børns/unges deltagelse i foreningslivet.
- Om hvad og hvordan ønsker du som forældre, oplysninger fra foreningen?
- Hvad mener du, som træner/leder, er gode oplysninger til forældrene?
- Om hvad og hvordan mener du som træner, at forældre skal informeres?
Hvordan mener I trænere/instruktører skal ”ansættes”?
- Ved uformel samtale, formel samtale eller er kendskab nok?
- Hvilke personlige og faglige krav bør der stilles til en træner/leder?
- Skal referencer, dokumentation for uddannelse, forevisning af straffeattest og viden om personlige forhold også oplyses, selvom personen er kendt?
Foreningen har ikke tidligere haft en samværspolitik. Medlemmerne er kommet og gået, som de har lyst til og opført sig, som de selv synes var passende.
Den seneste tid har der imidlertid været en række problemer med nogle medlemmers adfærd, hvilket har betydet, at bestyrelsen er blevet enige om, at formulere en samværspolitik.
- Hvad er samværspolitik?
- Hvad er vigtigt for en forening at få nedfældet i en samværspolitik?
- Hvordan får man politikken formidlet ud til medlemmerne?
- Hvem har ansvar for, at den overholdes?
- Hvad skal konsekvensen være, hvis den ikke overholdes?
Du er træner for et hold drenge på 12–15 år.
Drengenes omgangstone er ret rå. De kalder hinanden for: Bøsse, pædofil, lebber, neger osv.
Som træner kan du se, at nogle af spillerne ikke føler sig godt tilpas med omgangstonen, og du synes også selv, at det er ved at tage overhånd med den måde drengene snakker til hinanden på. I øvrigt bliver du også tit selv tiltalt upassende, hvis du ikke føjer drengenes ønsker og krav.
- Hvordan sikres en ordentlig omgangstone på et hold?
- Vil du inddrage forældrene?
- Hvad med de drenge, der føler sig utilpas med situationen?
Et nyt medlem i din forening fortæller, at en af foreningens bedste og mest vellidte træner, har hun haft før i en anden forening, men han fik besked om at forlade den anden forening, fordi der var rygter om, at han havde upassende omgang med de børn han var træner for.
Eksempel på samværspolitik
Formålet med at udarbejde en samværspolitik i STIF er at tilgodese og beskytte det enkelte barn/den enkelte idrætsudøver mod krænkelser og i værste fald seksuelt overgreb.
Generelt:
Som udgangspunkt lægges der op til at alle aktivitetsudvalg, trænere, ledere, bestyrelses-medlemmer, etc. i STIF informeres om, hvad der er sunde, fornuftige og normale samværsformer. Samværsformerne bør formuleres, så der ikke er tvivl om, hvordan man skal opføre sig over for hinanden, og alle bør selvfølgelig vise dette i det daglige foreningsarbejde. STIF sørger for, at samværsformerne løbende genopfriskes i de forskellige aktivitetsudvalg, blandt idrætsudøverne samt forældrene, f.eks. ved omdeling i forbindelse med sæsonstart.
Mulige samværsformer kunne tage udgangspunkt i nedenstående udsagn:
- I STIF taler vi ordentligt til hinanden – ingen sjofle tilråb eller kommentarer om hinandens kroppe/udseende.
- Trænere/instruktører skal ikke have eneansvaret for et hold børn.
- At respektere et nej også i leg.
- I forbindelse med ture, stævner o.l. er der altid mindst to voksne ledere/instruktører med.
- Man går ikke ind i det modsatte køns omklædningsrum – mobiltelefoner skal være slukket til træning og i omklædningsrum.
- Instruktører, trænere, ledere inviterer ikke enkelte børn med sig hjem.
- Forældrene opfordres til at deltage i børnenes idrætsliv. De kender børnene bedre, end instruktørerne/trænerne gør, og er derfor bedre i stand til at opdage, hvis barnet mistrives.
- Hvis en træner/instruktør føler at være kommet i en situation, der kan misforstås af andre, er vedkommende træner/instruktør meget velkommen til at kontakte en fra bestyrelsen, som vil føre samtalen til protokols, så evt. ”fejlagtige” misforståelser eller rygter ikke får lov til at spredes.
- Alle har pligt til at gå til bestyrelsen, hvis de hører rygter om krænkelser eller selv fornemmer, at der er noget galt.
- Bestyrelsen har pligt til at tage sådanne henvendelser alvorligt og at reagere hurtigt på dem.
Skulle der opstå mistanke om tilnærmelser/blufærdighedskrænkelse eller lignende har STIF udarbejdet en beredskabsplan, som tages i anvendelse. Det er STIF`s formand som tegner foreningen i en sådan sammenhæng, med støtte fra et udvalgsmedlem. En mistanke skal behandles med største diskretion, da det er en meget alvorlig anklage mod en person.
Konstateres et overgreb, skal barnets forældre orienteres og samtidig orienteres om mulighed for hjælp fra det offentlige, bl.a. socialforvaltningen. Samarbejdet med den pågældende person opsiges øjeblikkeligt, samtidig med at sagen anmeldes til politiet. Når dette er sket, bør foreningens øvrige medlemmer informeres, således at der ikke opstår yderligere sladder og rygtedannelse.